Ølejrbevægelsen - Ta' på Ølejr - Danmarks små oaser 2008 - Lyø
 
  Ølejrbevægelsen 2008
                        Ølejr 2008 > Lyø



Lyø

2008 program

DETTE ER EN HISTORISK WEBSIDE FOR 2008.
Klik HER for at komme til de nyeste ølejrsider.


Lyø ø-lejr

- musik for alle

Lyø er en sand perle i det sydfynske øhav. Med sin bakkede natur, aktive kultur og traditionsrige historie byder Lyø dig velkommen ca. 40 minutter efter, du har taget færgen fra Fåborg. Din bagage vil blive hentet ved færgen af ø-lejrens traktor.

Lyøs ø-lejr ligger på den sydligste del af øen, fredeligt isoleret i en frodig natur med udsigt og direkte adgang til havet. Ø-lejren byder på et fællesskab fyldt med traditioner og fornyelse: Med emneuger i det musikalske er det en voksen- og børnevenlig ferieform, der opfordrer til musikalitet, kreativitet og afslapning. Medbring endelig ”unplugged” instrumenter (der er ikke strøm på lejren). Ugernes igangsættere sætter deres præg på musiktemaerne, men det er din aktive indsats, der er med til at skabe oplevelserne, musikalsk, medmenneskeligt og socialt.

Vi har et dansetelt, stort køkkentelt, sovetelte, sauna, hyggelig bålplads med snobrødsbagning og gode historier, volleyball, kæmpeskak og meget andet. Det praktiske er vi fælles om; al mad, indkøb, rengøring og aktivitet sker kun ved fælles hjælp i en natur, som opfordrer til omtanke.

Glæd dig til havbad, solbad, brusebad og vær med til at synge solen ned, så stjernerne stille kan stige - til nydelse for beskueren – og senere trække solen op til endnu en dag med glade toner fra den musikalske, såvel som den, der blot nyder at lytte og være til. Og slappe af, bare slappe af!
 

Praktiske og økonomiske noter:

  • Studerende over 25 år kan ansøge Lyø-gruppen om nedsættelse af lejrdøgnsprisen til kr. 110 mod forevisning af gyldigt studiekort.
  • Tilmelding kan ske gennem billetnet eller ved henvendelse til ugernes regnskabsførere.
  • Købes billetten ikke på billetnet er der et administrationsgebyr på kr. 30
  • For at opnå kontinuitet i forhold til ugernes emner og sociale liv kan tilmelding på lejren kun ske for mindst 3 døgn.
  • Der vil være en parkeringsafgift på 50 kr. for medbragte motorkøretøjer.
  • Lejradresse: Ø-lejren Lyø, 5600 Fåborg.
  • Lejrtelefon: 61798017/62618017.
  • Hjemmeside: www.oelejr.dk/lyoe

dcwd & cmsimple
    info@oelejr.dk - 70 22 55 81 - Ta' på Ølejr - Danmarks små oaser