Ølejrbevægelsen 2013
                        Ølejr 2013 > Røsnæs



Røsnæs



2013 program

Velkommen til Røsnæs

På Røsnæs er alle, som vil hygge sig, slappe af og have det rart med hinanden, velkomne.


Røsnæs er et af de mest tørre og solrige steder i Danmark. Ølejren ligger i naturskønne omgivelser mellem marker og skovklædte bakker. Der er gåafstand til stranden og købmanden.

Selve lejren har sovetelte, et stort lejrkøkken, fællestelt og bålplads. Der er varmt brusebad, sauna og hottub. Luftmadrasser (og enkelte feltsenge) kan lejes billigt. Ring og reserver i forvejen. Vi har masser af tæpper.  


Til aktiviteter er der volleyballnet, børnebassin, trækvogne, mange slags spil, sangbøger, farver og maling m.m.  Medbring gerne musikinstrumenter og gode idéer.


Vi er sammen om det praktiske og alle giver en hånd med madlavning, opvask, oprydning mv. Vi aftaler ved aftensmaden, hvem der køber ind og laver mad næste dag. Vi spiser lækkert hver dag, fordi indkøbene er fornuftige, og vi er et fællesskab.

PS: Husdyr og egne telte må ikke medbringes.



  


Børnedag
Alle dage er børnedage på Røsnæs Ølejr, men en af dagene i ugen plejer vi at give den en ekstra tand. I fællesskab planlægger vi sjove aktiviteter (skattejagt, eventyrlege eller hvad vi nu kan finde på) og børnevenlig mad. Ølejren stiller gerne materialer til rådighed.


Det er let at komme til Røsnæs
Fra Kalundborg kører bus 201 til Ulstrup. I Ulstrup står du af ved Brugsen, følger vejen tilbage, går mod Sønderstrand og drejer til højre ad Slettenshage. På din vej vil du møde ølejrens skilte, som vil lede dig til lejren (i alt ca. 1.500 m).





Tilmelding
Tilmelding skal primært ske over BILLETnet, men kan også ske til ugens kontaktpersoner.  Tilmeld dig i god tid, da flere af ugerne hurtigt kan blive udsolgt.

Lejradresse: Røsnæs Ølejr Slettenshage, Ulstrup, 4400 Kalundborg
Lejrtelefon: 28 63 34 53
Hjemmeside: www.oelejr.dk/roesnaes, www.golejr.dk
Ø-mail: jannie@golejr.dk
Kontaktperson: Jannie 26 80 18 46, jannie(at)golejr.dk

Spørgsmål om de enkelte uger stilles til ugens kontaktpersoner.






dcwd & cmsimple
    info@oelejr.dk - 70 22 55 81 - Ta' på Ølejr - Danmarks små oaser