Ølejrbevægelsen 2013
                        Ølejr 2013 > Omø > Uge 27 Kvindelejr



Uge 27 Kvindelejr

2013 program

Kvindelejr
Uge 27 (1/7 - 6/7 2013) starter mandag. Udsolgt.


Dette er en moderne kvindelejr for kvinder og børn i alle aldre. Ugen startede i 2008, og vi har nu haft fem
fantastiske somre. Mange glæder sig til at gense hinanden - såvel børn som voksne – og vi ser frem til at byde nye kvinder og børn velkomne.

Ideen med ugen er at hygge os med fokus på børnene. Der skal være plads til at tage udgangspunkt i de børn der er med og i fællesskab tilpasse aktiviteterne.

Vores ambition er at børnene kan være med i det hele, vi laver let børnemad, bål til snobrød og vasker op sammen med vores unger. Tiden går også med at bade i havet, læse dameblade, finde en mariehøne, gå tur til købmanden og lege en god leg.

Det er ingen hindring at have små børn med, har man hænderne fulde om dagen, tages aftenopvasken eller toiletterne når børn er lagt til at sove om aftenen. Der er ca. 2 timers fælles tjanser om dagen.

Kontaktperson: Betina, 21 95 74 40

dcwd & cmsimple
    info@oelejr.dk - 70 22 55 81 - Ta' på Ølejr - Danmarks små oaser