Ølejrbevægelsen 2013
                        Ølejr 2013 > Lyø > Uge 31 Nordisk Folkemusik 1



Uge 31 Nordisk Folkemusik 1

2013 program

Nordisk Folkemusik 1
Uge 31 (27/7 - 3/8 2013) lørdag til lørdag


En musikalsk uge både for musik-udøvende og musik-nydende. Vi fokuserer på gode oplevelser af fællesskab med musikken og naturen. Spiller du et instrument, eller er du bare glad for musik, så kom og vær med.
Der vil være igangsætning udi det musikalske både for dig, der er begynder på dit instrument og dig, der er lidt mere øvet. Medbring dit eget unplugged instrument og bliv inspireret, lær nyt, eller vis os, hvad du er god til. Violin, guitar, harmonika, fløjte, ukulele, eller (fyld selv ind/ud) – og du kan være med til at spille op til dans om aftenen, hvis du vil.


Vore igangsættere er erfarne musikere, der støtter op om spilleglæde og musikalsk synergi. De sidste år har budt på en ny generation af unge musikanter, der også spiller med og spiller sammen.
Dansen kan du lære, eller blive bedre til, i løbet af dagen – der undervises i dansk, norsk og svensk folkedans, samt ballroom – og den udøves under friere former til dansebal, når solen er gået ned. Husk dine dansesko.
Ugen er præget af spontane jams og fællessang til musikledsagelse, og vi holder traditionerne i hævd med sanglege og eventyr for børn og barnlige sjæle. Vi bager kager, synger solen ned og tænder bål i de lyse sommernætter.


Alderssammensætningen på ugen fordeler sig normalt jævnt over generationerne fra nyfødt til pensionsalderen, så der vil være noget og nogen for enhver, samt mulighed for samvær og sammenspil på tværs af generationerne.



Af hensyn til sammenhæng på ugen vil vi gerne have at du er med i mindst 3 dage. Du skal derfor henvende dig til regnskabsføreren/kontaktpersonen, hvis du kommer mindre end en hel uge.

En musikalsk uge både for musik-udøvende og musik-nydende. Vi fokuserer på gode oplevelser af fællesskab med musikken og naturen. Spiller du et instrument, eller er du bae glad for musik, så kom og vær med.

Igangsættere:
Knud Grumløse, Brian Møller

Kontaktperson og regnskabsfører:
Ditte-Marie Post, mail:ditte_marie_post(at)hotmail.com

dcwd & cmsimple
    info@oelejr.dk - 70 22 55 81 - Ta' på Ølejr - Danmarks små oaser