Krop, sind, ånd
- i pagt med naturen
Drejø ligger en god times sejltur fra Svendborg i det sydfynske øhav. Øen har købmand, posthus, cafe, museum og kro.
Lejren har elektricitet, stort køkken- og opholdstelt, aktivitetstelt, badehus med sauna, hygiejniske private toiletforhold og bålplads. 50 m fra lejren finder du badestranden, som er offentlig, men kun bruges af os. Overnatning i store fællessovetelte eller i eget medbragt mindre privattelt.
Uge 26 er en primitiv uge, hvor kun en delaf lejren bygges op. Den nedsatte pris for ugerne 26, 27 og 34 forudsætter, at man deltager i hhv. opsætning eller nedtagning af lejren, ellers er prisen den samme som på de øvrige uger.
Maden er vegetarisk på alle uger og overvejende økologisk.
Tag
gerne musikinstrumenter med, samt danse-CD’er til festen.
Til uge 29 og 34 skal du medbringe et skridsikkert underlag fx. liggeunderlag samt tæppe/lagen til at tage over dig.
Familieugerne 28, 30 og 31 er for alle – par såvel som enlige med og uden børn. På alle uger vil der være en madigangsætter, som koordinerer maden.
Vedrørende salg af eventuelle afbudsbilletter se hjemmesiden og Facebook: Drejø ølejr.