Ølejrbevægelsen 2010
                        Ølejr 2010 > Bevæg



Bevæg

DETTE ER EN HISTORISK WEBSIDE FRA 2010.
Klik HER for at komme til de nyeste ølejrsider.

ØlejrBevægelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ølejrbevægelsen er et non-profit-foretagende, som arrangerer ølejre. Bevægelsen er udsprunget af 1960'ernes alternativbevægelser, hvor frivillighed, lav pris og politisk holdning gik hånd i hånd. Dette præger ølejrbevægelsen endnu i dag.


Ølejrbevægelsen arrangerer ni forskellige ølejre, fordelt rundt omkring i landet. De ni ølejre har normalt forskellige emner hver uge, som man kan læse mere om på bevægelsens hjemmeside.

Der udgives hvert år en brochure, som beskriver årets ni ølejre.

Alle deltagere i sommerens lejre, bliver automatisk medlem af Ølejrbevægelsen et år frem og får også tilsendt næste års brochure.

En gruppe fra hver ølejr planlægger og afholder sommerens uger. Denne gruppe kaldes en øgruppe. Alt arbejde udføres af frivillige.

Øgrupperne bliver sammensat hvert år i september, og alle medlemmer af Ølejrbevægelsen kan melde sig til at deltage i dette arbejde.

Ølejrbevægelsen styres af et repræsentantskab, som mødes hvert år i november. I løbet af året styres arbejdet via et koordinationsudvalg.


Ø-lejrbevægelsens formål er, at skabe social forståelse i almindelighed, herunder især forståelse for natur og kulturværdier og for betydningen af at skabe og opretholde et menneskevenligt samfund.
Formålet søges opfyldt ved, at afholde ølejre, hvorved forstås en ferieform, hvor mennesker med forskellig alder og social baggrund danner mindre, selvstyrende samfund i nær kontakt til naturen og med mulighed for, at deltage i meningsfyldte aktiviteter.

dcwd & cmsimple
    info@oelejr.dk - 70 22 55 81 - Ta' på Ølejr - Danmarks små oaser