Ølejrbevægelsen 2010
                        Ølejr 2010 > Pressroom > Presse Lyø 2007


Presse Lyø 2007

Citeret i uddrag fra Fyns Amts Avis | 21.07.2007
 
Ligesom én stor familie
Tommy og Lærke har aldrig før besøgt Lyø og kom på ølejr ved en tilfældighed - det bliver bestemt ikke sidste gang, Af Elsebeth Nilsson

LYØ: Selv om han spiller guitar, var det en ren tilfældighed, at Tommy havnede på ølejren ved Lyøs syd-strand, hvor temaet er Musik og Familie.
- På grund af sygdom måtte jeg ikke rejse til udlandet. Så så jeg i Århus en brochure om ølejren, og det blev simpelthen alternativet, fortæller Tommy.
Det er første gang, han og hans 11-årige datter Lærke besøger øen, men bestemt ikke sidste gang, de deltager i Lyø-lejren. Og sådan går det for rigtig mange, fortæller Louise Langkilde. Hun er regnskabsansvarlig og ølejr -veteran, er kommet her i 24 år, lige siden hun var syv og havde sin mor og søster med. Det har hun forresten også i år.
- Af de cirka 100 deltagere vil jeg tro, at de 60-70 procent er gengangere. Og de vælger ikke alene den samme ø, men for manges vedkommende også den samme uge! kan hun fortælle.


Altid en voksen
Her er børn i alle aldre, de kan tumle sig, stort set som de vil, for der er altid en voksen i nærheden.
- Vi er ligesom én stor familie, og så kan jeg li' det princip, at man klarer de praktiske opgaver af lyst - alt det, der skal gøres, bliver gjort, uden man behøver anstrenge sig, det er jo fantastisk! Man er ansvarlig, konstaterer Tommy - og som Louise bemærker, er det jo til at få øje på, hvis opvasken begynder at antage urimelige proportioner.
Som regnskabsansvarlig er det Louises opgave at kradse betalingen ind og sørge for, at madbudgettet overholdes. Det er også hende, der har kontakten til offentligheden, herunder pressen, som bedes bemærke, at ølejren 2007 altså ikke er noget med underlige hippier og bare bryster - oplyst med adresse til den brede offentlighed, hvor fordommene trives.

Godt modtaget
Det gør de nu ikke på Lyø. Lokalbefolkningen har fra første færd taget godt imod ølejrens beboere.
- Det var simpelthen så trygt at komme her! Det har altid været mit ferieparadis, husker Louise sin barndom:
- Og se så på børnene - der er én regel: Ikke forlade pladsen uden at sige det til mig. Ellers har man sin frihed til at gøre, næsten som man vil. Tage en sodavand og krydse den af på mors kort. Skære sig en skive brød, eller få en voksen til at gøre det for sig. Vi ved allesammen, hvem børnene tilhører, og lyder der gråd fra en barnevogn, vil der altid være nogen til at trøste.
- Vi må ikke kunne ses mere end højst nødvendigt fra søsiden, skal selvfølgelig opfylde naturmyndighedernes og brandmyndighedernes krav, og lade være med at skabe os alt for åndssvagt eller skræmme børnene.

Presse Lyø 2007 DR

www.DR.dk

Ø-lejr i 1970'erne
13. marts 2007 kl. 11:55 på P1 Ø-lejr i 1970'erne (04:40)
af Margaret Lindhardt

Hvordan det var at være på ø-lejr på Lyø i slutningen af 70'erne.

http://www.dr.dk/P1/danmarkkort/Udsendelser/2007/03/13133522.htm

dcwd & cmsimple
    info@oelejr.dk - 70 22 55 81 - Ta' på Ølejr - Danmarks små oaser