Ølejrbevægelsen - Ta' på Ølejr - Danmarks små oaser 2008 - Uge 28 Flow og glæde
 
  Ølejrbevægelsen 2008
                        Ølejr 2008 > Drejø > Uge 28 Flow og glæde



Uge 28 Flow og glæde

2008 Program

DETTE ER EN HISTORISK WEBSIDE FOR 2008.
Klik HER for at komme til de nyeste ølejrsider.


 

Flow og glæde – familieuge,

Uge 28, 5/7-12/7, Vegetarisk uge.


Flow og glæde
Kom og skab mere flow og glæde i dit liv i samvær med andre skønne mennesker. Der vil være rig lejlighed til, at du i ugen kan tage personligt lederskab og bringe det til udfoldelse, som du brænder for.
Om flow: Du er i flow, når alting flyder let for dig, når du føler dig dybt forbundet med dit indre, og når resultaterne nærmest kommer af sig selv – som om 'naturen' giver dig medvind. Flow opstår i energien omkring lyst og engagement – og med flow'et følger mere glæde.

Vi vil udforske flow og glæde under formen: „Open Space“, som give optimal synergi, total frihed for dig samtidig med, at det fulde ansvar for dit udbytte også ligger hos dig. Sæt din egen personlige udfordring i spil i denne uge, og oplev, hvordan der kommer lys på den fra mange nye spændende vinkler.

For alle – især eneforældre

Kom med eller uden børn – som det passer dig.
Medbring MEGET GERNE musik-instrumenter til fælles glæde.
Læs om sidste år her: http://www.flowinstitute.dk/page.asp?page_id=83

Kreativ økologisk vegetarmad
„Kreativ økologisk vegetarmad“ er en invitation til at få inspiration til din madlavning i dagligdagen.
Vi tryller sunde og velsmagende retter ud af masser af kraftfulde grøntsager, bønner, krydderier, linser mm. Der er gode spændende råvarer og hensyn til børnene.

Køkkenet er selvfølgelig også i flow og glæde, så vi hygger os, synger og holder gå-til-stranden-pauser. Madlavningen er kun en del af ugens mange input, så kom alligevel, selvom du slet ikke er interesseret i at lave mad!


www.oesommer.dk

 

dcwd & cmsimple
    info@oelejr.dk - 70 22 55 81 - Ta' på Ølejr - Danmarks små oaser