Ølejrbevægelsen - Ta' på Ølejr - Danmarks små oaser 2008 - Information
 
  Ølejrbevægelsen 2008
                        Ølejr 2008 > Information



Information

Ø-lejr 2008

Ø-lejr er meget mere end lejr på en ø!


Ø-lejr
er en billig ferie i Danmark
Kost og aktiviteter er med i prisen


Ø-lejr
er skov, strand, slentreture,
smukke solnedgange og sange
ved lejrbålet

Ø-lejr
er fællesskab og samvær
med andre mennesker

Ø-lejr
er også et afslappende fristed,
hvor du kan være dig selv

Ø-lejr
er en primitiv ferieform - tæt på naturen

Ø-lejr
har forskellige temaer, men det er mest
af alt op til dig selv, hvad der skal ske

Ø-lejr
er stærkt vanedannende

På en ølejr kan du møde mennesker i alle aldre og fra alle samfundsgrupper. Faciliteterne er primitive, og vi bor i telte tæt på naturen. Sovetelte findes på lejren, men du skal selv medbringe madras eller underlag.
Vi er fælles om madlavning, indkøb, oprydning og hvad der ellers skal gøres. På de fleste ølejre er der en igangsætter til at vejlede dig, hvis du har lyst til at give dig i kast med nogle af ugens tilbud. Og der vil også være en af ugens deltagere, der er regnskabsfører og holder rede på ugens økonomi. Men der er ingen leder. Det er alles fælles ansvar at få ugen til at fungere.

Ølejrbevægelsen består af 9 forskellige ølejre, fordelt rundt om i landet. De 9 ølejre har forskellige emner, som du kan læse mere om andetsteds i brochuren. De fleste af ølejrenes uger er af 7 dages længde og strækker sig fra lørdag til lørdag (ved uger af anden længde angives dagenes antal under den pågældende uge).

Du kan bestille trykte brochurer hos vores sekretær ved at ringe til telefonnummeret 70 22 55 81 eller maile til e-mail-adressen info@oelejr.dk.

Vil du vide mere om de enkelte ølejre eller om de konkrete emner, ring da til de pågældende ølejres kontaktpersoner. Nogle ølejre har hjemmesider, hvor du kan finde flere oplysninger. Telefonnumrene og hjemmesideadresserne finder du på de sider i brochuren, der omhandler de enkelte ølejre.

dcwd & cmsimple
    info@oelejr.dk - 70 22 55 81 - Ta' på Ølejr - Danmarks små oaser