Dette er en arkivside for en tidligere ølejr sæson. Her kan du se det nuværende program.

2005 Program
Røsnæs Ølejr
.

Velkommen til Røsnæs
På Røsnæs er alle, som vil hygge sig, slappe af og have det rart med hinanden, velkomne.

Røsnæs er et af de mest tørre og solrige steder i Danmark.

Ølejren ligger i naturskønne omgivelser mellem marker og skovklædte bakker og ligger i øvrigt i nærheden af én af Danmarks smukkeste golfbaner! Der er gå-afstand til stranden og købmanden. Selve lejren har sovetelte, et stort lejrkøkken, aktivitetstelt, samt bålplads, varmt brusebad, sauna og telefon. Luftmadrasser (og enkelte feltsenge) kan lejes billigt. Ring og reserver i forvejen. Vi har masser af tæpper.

Til aktiviteter er der volleyballnet, børnebassin, trækvogne, mange slags spil, sangbøger, farver og maling m.m. Medbring gerne musikinstrumenter og gode idéer.

Vi er sammen om det praktiske. Vi aftaler ved aftensmaden, hvem der køber ind og laver mad næste dag. Vi spiser lækkert hver dag, fordi indkøbene er fornuftige, og vi er et fællesskab.

PS: Husdyr og egne telte må ikke medbringes.

Børnedag
Alle dage er børnedage på Røsnæs Ølejr, men i alle ugerne er tirsdagen særligt koncentreret om børnene. Sammen planlægger vi dagen, og ølejren stiller gerne materialer til rådighed. På den dag, afhængigt af antallet af børn, arrangeres skattejagt, vandlege, eventyrlege, bål eller hvad vi nu ellers kan finde på. Om aftenen serveres der børnemenu.

Det er let at komme til Røsnæs
Fra Kalundborg kører bus 201 til Ulstrup. I Ulstrup står du af ved Brugsen, følger vejen mod Sønderstrand og drejer til højre ad Slettenshage. På din vej vil du møde ølejrens skilte, som vil lede dig til lejren (i alt ca. 800 m). Søgekriterier på Krak.dk på Internettet: Klik på fanen KORT og indtast: Vej/husnr.: Slettenshage 7 Postnr./By: 4400 Kalundborg

Tilmelding
Tilmelding kan ske over Billetnet, Men på Røsnæs kan du deltage en uge eller enkeltdage, og du kan komme uanmeldt. Dog, hvis du kommer uanmeldt, og hvis du samtidig vil være med til aftensmaden den dag, du kommer, så skal du ringe til ølejren dagen før og melde din ankomst. Der betales ved ankomsten.

PS Hvis Billetnet linket ikke sender dig direkte til billetten for den ønskede uge, så finder du Røsnæs ølejrs billetter under spillested "Røsnæs" på Billetnets hjemmeside.

Lejradresse: Røsnæs Ølejr
Slettenshage, Ulstrup
4400 Kalundborg
Lejrtelefonnummer: 28 63 34 53
Kontaktperson: Jannie, tlf.: 26 80 18 46
  j.rasch@mobilixnet.dk
   
Hjemmesideadresse: www.oelejr.dk/roesnaes
Ø-mail-adresse: roesnaes@oelejr.dk

 


Famillielejr med børn og voksne i centrum
Uge 27 (2/7-9/7)

På Røsnæs slapper vi af uanset alder eller køn, på en uge med minimal planlægning.

På den måde undgår vi stress og jag og kan tage hensyn til humør, vind og vejr, inden vi går i gang.

Vi har ingen igangsættere, og det eneste tema, vi har, er, at det skal være ferie og rart. Vi kan sammen få en meget aktiv uge, en kolossal slapper-ferie eller alt derimellem, det afhænger af os selv.

Alle, der har lyst til at gøre noget for sig selv og andre, er velkomne. Så tag dine børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre, venner, kolleger og naboer med, så skaber vi en dejlig ferie sammen.

Kontaktperson:
Tage 43 62 09 15, tagebj@worldonline.dk
Kenny 29 72 33 98, kennyboy@webspeed.dk
Ninna 60 77 74 85, ninnakrogh@stofanet.dk


Råhygge for børn, unge og voksne
Uge 28 (9/7-16/7)

Trænger du til en afslappende uge med masser af råhygge, så kom. En populær uge for både børn, unge og voksne, hvor mange kommer igen og nye kommer til.

Vi spiller kroket, petanque, bridge og meget mere.

Har du musikinstrumenter og/eller gode idéer, så ta’ dem med.

Vi kan også gå på opdagelse i skov og på strand. Måske møder vi mosekonen.

Kontaktpersoner:
Jannie 26 80 18 46, j.rasch@mobilixnet.dk
Gitte 35 39 05 83, gittecarstensen@privat.dk

 

Familielejr med råhygge for børn, unge og voksne
Uge 29 (16/7-23/7)

En populær, dejlig afslappende uge med masser af råhygge for børn, unge og voksne.

Vi har ingen igangsættere – derimod arrangerer vi i fællesskab passende aktiviteter for børn, unge og voksne. Vi har alle et medansvar for, at det bliver en god uge.

Der kan komme gang i bål (hvor der er mulighed for snobrød og popcorn) og dampbad hver dag. Medbring gerne gode ideer. Musikinstrumenter er også meget velkomne.

Kontaktperson:
John 21 76 33 48, johnnielsen65@hotmail.com

 

 

Røsnæs-ugen (børn - spil - musik)
Uge 30 (23/7-30/7)

En uge i hyggens tegn for unge forældre og børn. Det bliver en uge, hvor du kan dase ved strand og vand, slappe af i lejren eller gå en tur i den smukke natur. Musikken er en væsentlig del af denne uge, men vi vil også byde på bål, snobrød, popcorn, volleyball, forskellige brætspil og et miks af andre arrangementer og aktiviteter.

Kort sagt samvær, kommunikation og afslappet hygge. Alderen er fra 0-40 år. Kommer I? For det gør vi!

Kontaktpersoner:
Karina 27 12 44 26, karina.ellen.hemmingsen@skolekom.dk
Jon 28 92 41 46, jon.kiellberg@pol.dk

 

Ungdomsuge
Uge 31 (30/7-5/8)
NB! 6dage (fra lørdag - fredag)


En glad uge for unge, der har lyst til lidt hyggeligt samvær med andre unge. Vi planlægger ikke så meget på forhånd og tager det bare, som det kommer, og ser, hvad der nu er stemning for.

Der vil bl.a. være mulighed for at spille dungeons & dragons og volleyball, at gå til stranden, at sidde ved bålet og hygge om aftenen m.m.

Vi har en aldersgrænse:15-22 år. Dog må unge på 15-17 år gerne have en voksen med. Vi håber, at det bliver en rigtig spændende uge i år, og regner med at se rigtig mange unge.

Kontaktpersoner:
Esben (igangsætter) 60 66 23 37, esbentind@hotmail.com
Jens-Erik (regnskabsfører, voksen) 26 25 53 80, jeerpe@brnet.dk

 

Danmarks små oaser 2005