Dette er en arkivside for en tidligere ølejr sæson. Her kan du se det nuværende program.

2005 Program Græsrodsgården
En ølejr med fast tag

NB: Bemærk ny lejruge: Single ø-lejr i uge 32. (Ikke annonceret i den trykte brochure)

 

I udkanten af landsbyen Bregninge (v. Jyderup) ligger Græsrodsgården, en tidligere landsbyskole, omgivet af en gammel ugenert have.

I skolebygningen er der sovesale med madrasser. Gymnastiksalen bliver brugt til mange forskellige gøremål, såsom massage, dans, leg, fest. I den tidligere lærerbolig er der et stort køkken, samt opholdsstuer. Der er et toilet og en bruser. Ved de gamle toiletter (over gårdspladsen) er der desuden et forholdsvis nyindrettet bruserum.

Græsrodsgårdens igangsættere er meget aktive. Kig under de enkelte uger. Her vil du også se, at det kun er uge 28, der er børneuge. De praktiske gøremål, såsom indkøb, madlavning, oprydning m.m., foretager vi i fællesskab.

Når vejret er til det, tager vi til Vesterlyng og bader. Og om aftenen er det dejligt med bål i den gamle have. Så tag gerne musikinstrumenter med.

På Græsrodsgården kan du kun tilmelde dig hele uger. (gælder dog ikke computerlejren)

Tilmelding sker ved køb af billet via Billetnet enten på posthus eller over Internettet. Opgiv gerne alder på de børn, du tilmelder til uge 28.

Du kan finde rejsevejledning og yderligere informationer på www.graesrodsgaarden.dk

PS Hvis Billetnet linket ikke sender dig direkte til billetten for den ønskede uge, så finder du Græsrodsgårdens ølejr billetter under spillested "Ø-lejr" på Billetnets hjemmeside.


   
   
Lejradresse: Græsrodsgården,
  Bregningevej 6, Bregninge,
4393 Eskebjerg
   
Lejrtelefonnummer: 59 29 15 27
   
Hjemmesideadresse: www.graesrodsgaarden.dk
Ø-kontaktperson: Jeanette Kjøller, tlf.: 36 17 55 75
Deltagerantal: Max 50 Personer. På de enkelte uger kan der være afvigelser
   
Ankomst: Lørdag.
Kaffen er varm fra ved 2-tiden.
Når vi har lavet maden sammen og er gået i gang med at spise, regner vi med, alle er kommet.
Afrejse: Lørdag middag.
   

 

 

Poliaritet i kærligheden
Uge 27 (2/7-9/7).
Max. 40 deltagere - uegnet for børn
Deltagelse i hele ugen kræves.

Hvad er det, der skal til for at være i og bevare et venskab/parforhold?

Ideer til at finde balancen mellem nærhed/ afstand, magt/afmagt, kontrol/ hengivelse, frihed/afhængighed o.lign. En uge med bodynamics basisfærdigheder og med tema omkring polariteterne i nære relationer.

Hver dag 3 - 4 timers undervisning med bevægelse til musik, øvelser, kreativ slåskamp, samt brug af farver og pensler - start lørdag kl. 19.30.

HUSK: Ekstra liggeunderlag, 2 cm bred pensel, syltetøjsglas m. låg, plakatfarver, gammelt tøj.

Igangsættere:

Regnskabsfører:
Karsten Paaske (tager sig af venteliste) 61 68 29 30, karstengraesrod@hotmail.com

 

Sørøveruge
Uge 28 (9/7-16/7)

Vi bygger skibe, maler vores dragter og til sidst finder vi måske den store skat, som vi skal bruge til at betale festmiddagen med.

Om aftenen håber vi på godt vejr, guitarmusik og snobrød ved bålet.

Igangsættere:
Jeanette Kjøller 36 17 55 75
Gert Kristensen 86 17 64 88

 

 

"www.thecamp.dk"
Uge 29 (16/7-23/7)
Maks. 35 deltagere

Tag computeren med på nørdelejr, glem alt omkring dig og bliv helt væk. For tredje gang præsenterer vi en do-ITyourself- uge med internetforbindelse og original computerstemning.

Der bliver holdt oplæg om emner inden for Opensource-operativsystemerne FreeBSD/Linux, om netværk og om Internet. Herefter kan du arbejde videre med disse eller noget andet, som interesserer dig.

Hvis du kører fast, er du omgivet af computernørder, som gerne hjælper dig videre. Hvis du har lyst til at fortælle om dit ITfavoritemne på vores uge, så er du meget velkommen; giv gerne besked herom.

Det er en rigtig god ide at medbringe din computer, med ethernet-kort ;-)

Kig på www.TheCamp.dk for yderligere information og se fotos fra sidste år.

I år har vi etableret trådløs netværksdækning inde og ude.

Obs. Der bliver opkrævet deltagerbetaling på 50 kr. til dækning af udgifter til infrastruktur.

Igangsættere:
Kristen 36 43 04 01 (bedst ml. kl. 22.00 og 01.00)
Benny

Yderligere information skriv til: info@thecamp.dk



 



Krop, bevægelse og teater
Uge 30 (23/7-30/7) Maks. 30 deltagere - uegnet for børn
Deltagelse hele ugen kræves

Gennem leg, teaterimprovisation, bevægelse, kropssprog og kropsoplevelse, bløde terapeutiske teknikker, resurse- og grænsearbejde, får du mulighed for i en tryg atmosfære at eksperimentere med din livsholdning, lyst og begrænsning.

Et dynamisk kursusførløb med en collage af øvelser, der gør dig bedre til:

  • at lege, improvisere, mærke og følge impuls og fantasi,
  • at (gen)kende kropssprog i forhold til lav og høj status,
  • at blive mere klar i kontakt og samspil med andre,
  • at sige til og fra, samt at holde fast i det, du gerne vil,
  • at mærke dig selv,
  • at få større bevidsthed om din krops sprog, følelser og styrke.

Vigtigt, at du følger alle ugens dage. Ikke egnet for børn. To aftener i ugens forløb vil der være tilbud om drømmetolkning.

Vi mødes lørdag ca. kl. 15. Spiser ca. kl. 18. Goddag-program ca. kl. 20.

Igangsættere:
Marianne Miller (billedhugger, skuespiller og kropsterapeut) 77 30 51 20
Torben Hedvard (jungiansk drømmeanalytiker) deltager to aftener

 


Frihed og nærhed
Uge 31 (30/7-6/8). Vegetarisk uge - Maks. 40 deltagere -
deltagelse hele ugen kræves - uegnet for børn

Frihed fordrer et fundament. Vi vil arbejde med grounding og grænser, med de indre sansninger, der forbinder os med vores ressourcer og væren. Nærhed fordrer tillid. Vi vil træne en åbenhed i at turde stå ved det, der sker i os, og kommunikere det klart og respektfuldt.

Der er destruktive følelser (f.eks. angst), der hindrer vores udfoldelse. Disse vil vi søge at møde med rummelighed, nysgerrighed og accept. Ved at undersøge vores valg, når frihed og nærhed synes modsætninger, vil vi åbne op for øget balance og nye muligheder.

Vi arbejder ca. 4 timer dagligt med temaet via dans, bodynamic-kropsøvelser, kontakt og indre øvelser.

Igangsættere:
Esben Harbo 35 35 40 65, esben_h@get2net.dk, www.pathwork.dk
Kurt Jacobsen 39 29 55 69, kurt.jacobsen@tele2adsl.dk, www.bodynamic.biz

 

Singel ø-lejr
Uge 32 (6/8 - 11/8).Min 10 - maks. 30 deltagere -
Uegnet for børn - For aldersgruppen 25 - 60 år.

Dette arrangement er ikke annonceret i ølejr brochuren "Danmarks små oaser", da det først er kommet til efter trykningen var begyndt.

En uge med fokus på det at være single. Hvordan møder jeg prinsen / prinsessen på den hvide hest, når mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus? Eller har jeg overhovedet lyst til at være i parforhold? Hvordan opleves det som mand / kvinde at være single?

Ved at lytte til, hvordan andre lever deres liv, er du forhåbentlig blevet lidt mere bevidst om, hvad du vil og ikke vil i dit liv, når ugen er gået.

Der vil blive arbejdet med forskellige emner hver formiddag i 3-4 timer. Der vil blive mulighed for råhygge, lejrbål, sang, gåture og strandture. Hvis du gerne vil danse til noget af din egen musik, er du velkommen til at tage en CD med.

Start lørdag den 6. august kl. 19.30 med ankomst fra kl. 12.00 og slut torsdag den 11. kl. 12.00. Den korte uge skyldes, at Græsrodsgården er udlejet fra fredag til et andet arrangement. Prisen vil derfor være: 700kr.

Ugen er tilmeldt billet net (klik på Billetnet logoet ved overskriften), så det er muligt at købe billetter allerede nu.

Husk: papir, skrivegrej, farver og ekstra liggeunderlag.

Igangsætter:
Lars V. Havn 55 72 27 63 (Jeg har været fyrmester på mange Ø-lejre)

Regnskabsfører ?

For at ugen kan blive rigtig god, savner Lars en regnskabsfører, der hjælper til og sørger for økonomien. Er du interesseret? Så ring til Lars og gør ham glad:

Danmarks små oaser 2005