Dette er en arkivside for en tidligere ølejr sæson. Her kan du se det nyeste program.

2004 Program
Samsø ølejr

Sol, sommer og Samsø
- Familieølejr for børn og voksne


Tilmelding for en lejrperiode kan kun foregå via Billetnet, men er du i sidste øjeblik, kan du altid ringe til lejren og høre, om der er plads.

På Samsø har vi det godt. Store som små. Lige fra babyer med sut og barnevogn til bedsteforældre med børnebørn. Her slapper vi af, lader op, sætter i gang og holder ferie. Det er nemlig det, som er målet med vores ølejr.

Vi har meget fine forhold i vores lejr. Det lægger vi vægt på, ikke mindst af hensyn til børnene. Vi planlægger allerede fra første dag, hvem der laver hvad og hvornår. Mad, opvask, oprydning, ren-gøring og hvad der ellers måtte være.
Så har vi nemlig overskud til at nyde og bruge den pragtfulde natur, vi er omgivet af - i samvær med børn og andre fornuftige folk.
Lejren ligger på den nordvestlige side af Samsø. I de smukke og fredede bakker ved Ballebjerg.
Har man først været her, har man lyst - ja nærmest trang - til at komme igen, år efter år.
Vejret er noget af det bedste i landet, og alt efter vindretning kan man vælge, om solskinstimerne skal tilbringes ved en øst- eller vestvendt sandstrand.
Vi har ikke igangsættere, faste temaer og emner på lejren. Medbring: egne ideer og engagement! Vi nyder blot tiden sammen. Sammen med vores børn, med de voksne, med alle dem, vi kender og ikke kender. Og vi finder altid på et eller andet…


F.eks.:
· strandture med madkurv
· pragtfulde oplevelser i naturen
· aftenture med solnedgang over havet
· boldspil og forskellige lege
· skattejagt
· sandkasse og soppebassin til de mindste
· børne- og voksenfest
· aftenhygge omkring bålet med sang og snobrødsbagning
· godnathistorier for børn og voksne
· dejlige cykelture på øen. Du kan leje, hvis du ikke har din egen.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan ske.
Vi har sangbøger, og hvis du spiller på et eller andet, så tag det endelig med.
Vil du vide mere, så ring til en af kontaktpersonerne.
Kommer du i bil, er det nødvendigt med tidsbestilling til færgerne i meget god tid!

PS Hvis Billetnet linket ikke sender dig direkte til billetten for den ønskede uge, så finder du Samsø ølejrs billetter under spillested "Samsø" på Billetnets hjemmeside.

Lejradresse:

Ølejren,
Nordby
8305 Samsø

Lejrtelefonnummer: 86 59 62 99
Kontaktperson: Claus, tlf.: 63 76 60 39
Hjemmeside: www.samsoe-oelejr.dk


 


  Forlejr
Uge 26 ( 18/6 - 26/6 )

Vi savner arbejdskraft til at opbygge vores lejr.
Du får nogle hyggelige dage med praktisk arbejde.
Rejse og kost får du selvfølgelig betalt.

Kontaktperson og ansvarlig:
Kai, 27 13 20 43.



 
Familielejr
Uge 27 (26/6 - 3/7)

Kontaktpersoner:
Bjørn, 26 81 00 67,
Lisbeth, 32 96 75 07.

 
Familielejr
Uge 28 (3/7 - 10/7)

Kontaktpersoner:
Ib og Janne, 48 70 94 21.


 

 

Familielejr
Uge 29 (10/7 - 17/7)

Kontaktpersoner:
Karin og Claus, 63 76 60 39.

 


Familielejr
Uge 30 (17/7 - 24/7)

Kontaktpersoner:
Uffe, 49 18 14 12,
Mona, 44 97 82 23.

 

 

Familielejr
Uge 31(24/7 - 31/7)

Kontaktpersoner:
Dan, 57 64 50 19,
Karen, 75 87 28 29.


 

 
 

Efterlejr
Uge 32 (31/7 - 4/8)
NB! Lørdag til onsdag

Vi savner arbejdskraft til at nedtage vores lejr. Du får nogle hyggelige dage med praktisk arbejde.
Rejse og kost får du selvfølgelig betalt.

Kontaktperson og ansvarlig:
Kai, 27 13 20 43.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danmarks små oaser 2004