Dette er en arkivside for en tidligere ølejr sæson. Her kan du se det nyeste program.

LYØ 2001

Lyø er en lille idyllisk ø i det sydfynske øhav med øfærge fra Fåborg. Lejren ligger med udsigt - og direkte adgang - til havet. Musik, sang og dans er hovedingrediensen i vore voksen- og børnevenlige lejre. Medbring endelig unplugged instrumenter.
Ugens igangsættere sætter deres præg, men det er din aktive indsats i aktiviteter og praktisk arbejde, der er med til at skabe oplevelserne.
Vi har dansetelt, stort køkkentelt, sovetelte, sauna og bålplads - og vi er godkendt til 100 deltagere.

OBS! BRUG BILLETNET. Gebyr på kr. 30,- opkræves, hvis du tilmelder dig på lejren. Hvis du ikke har billet, så ring til lejren et par dage inden du kommer, så vi kan bestille mad til dig.


Lejradresse:

Ø-lejren Lyø
5600 Faaborg
Lejrtelefon: 62 618017





Dansk Spillemandsmusik
Uge 26 (23/6 - 30/6)

Dette er ugen med nyt og gammelt. Vi hygger os med sammenspil, folkedans og kor for både begyndere og øvede. - Vort Motto: Alle skal have noget med hjem! Kridt danseskoene og medbring instrumenter, eventuelle sang- og nodebøger samt dit gode humør. Vi har både hjerterum og plads omkring bålet.

Igangsættere:
Bjarne: violin;
Bent: harmonika;
Mette: dans;
Elna: kor.

Kontaktperson og regnskabsfører:
Lone, tlf. 98 584435.

 


Afro og akvarel
Uge 27 (30/6 - 7/7)

Et sanseskud for øjne, ører, stemme og realitet.
En procesuge hvor vejret i høj grad leder tiden for lejrens workshops, der også bevæger sig på maleriske ture på øen. Akvarel- og tegnegrej medbringes og bruges til såvel kunst-glæde som lyden af trommer og sang.
På denne uge er der sædvanligvis mange børn, hvilket stiller store krav til de voksnes aktivitetsniveau og ansvar.

Husk selv malergrej (akvarel, papir osv) - også til dine børn!

Igangsættere:
Bent, Susanne, Britt.

Kontaktperson:
Bent, tlf. 32 593371.

 


Rytmisk musik
Uge 28 + 4 dage i uge 29 (7/7 - 18/7). NB! 11 døgn.

Ugen hvor skabsmusikanter og badeværelsessangere springer ud.
Er du til beatmusik fra de sidste 40 år, så har du her mulighed for atrealisere dit talent, hvad enten du er brummer eller heltetenor. Der er percussionworkshop, rytmisk kor, samspil og om natten jams af uforudsigelig art.
Husk instrumenter.

Igangsættere:
Asger, Rene og Poul Erik Hornstrup.

Kontaktperson:
Asger, tlf. 86 898806.

 


Nordisk Folkemusik
3 dage i uge 29 + uge 30 (18/7 - 28/7). NB! 10 døgn.

Et eldorado ud i folkemusik, dans og sang. Der vil være workshops for instrumenter, i dans og formentlig igen i år i flerstemmigt kor.
Før sengetid for de små er der sanglege for alle generationer. De lune sommeraftner = bal, sang, hygge, bål, solnedgangsritual o.m.m.
Gå ikke glip af denne forhåbentligt forrygende ferieuge. Skynd dig på posthuset for at sikre en plads.
Husk: instrumenter, dansesko, sangstemme og ikke mindst godt humør.

Igangsættere:
Arne Fribo m.fl.

Kontaktperson:
Jeppe. tlf. 62 243797.



Danmarks små oaser 2001