Dette er en arkivside for en tidligere ølejr sæson. Her kan du se det nyeste program.

DREJØ 2001

Drejø ligger 1 times sejltur fra Svendborg Havn. På Drejø ligger Drejø By med kombineret købmand, posthus og kro. Lejren ligger i naturskønne omgivelser m. bl.a. fugle-reservater. Lejren har el, et stort køkken- og opholdstelt, aktivitetstelt, bålplads, badehus, sauna, vaskeplads, materiale- og kontor-telt m. mønttelefon , samt 4 transportable økologika (tørklosetter). Fra lejren ned til øens flotteste badestrand er der anlagt en 50 m lang sandsti, der leder over en træbro. Du overnatter i lejrens store fællestelte eller i medbragt naturfarvet privattelt.

 


Lejradresse:

Drejø Ølejr,
Skovvejen
5700 Svendborg

Lejrtelefon: 62 221510
Hjemmesideadresse: www.oelejr.dk/drejoe
Ø-mail-adresse: drejoe@oelejr.dk

Deltagerantal: højst 75 deltagere.
Ankomst: fra lørdag formiddag til lørdag aften.
Rederiet "Højestene" afsejler fra Svendborg Havn hver lørdag kl. 7.45, 11.10, 15.00, 18.15. Vi henter din bagage på Drejø Havn med traktor, når de 3 sidste færger ankommer.

Efterfølgende ekstremt forkortede ugetekster findes i deres fulde længde med skemaer, billeder og links på hjemmesideadressen : www.oelejr.dk/drejoe

 



Forlejr
Uge 24 (d. 9/6 - 16/6)
 

Ansvarlig:
Peter Linde Jensen, tlf. 59 913338



Åbne værksteder for alle aldre
Uge 25 (d. 16/6 - 23/6)

Prøv de 5 åbne værksteder hver dag kl. 10.00-12.00 og kl. 13.00-15.00. Tegn, mal og lav graffiti. Smed vikingesmykker eller din egen kniv. Snit, skær og drej i træ-værkstedet. Oplev tekstil-værkstedet, hvor du bl.a. kan lære at væve og samle en venezuelansk hængestol, der kan bruges ude som inde. Dens geniale konstruktion gynger dig blidt, holder om dig og giver dig støtte. Medbring dine egne materialer eller køb dem på lejren.
Materialeugifter : 200-300 kr.

Igangsættere:
Tove Arenfeldt, vævning, tlf. 22 959592
og 2 medigangsættere.




Frie pensionister i det fri, og deres ligesindede
Uge 26 (23/6 - 30/6) Max 50 deltagere

Lejren er ældrevenlig og med sovebrikse, (og nødvendig service). "Vi gamle" indtager lejren for at bibringe fællesskabet motion, dans, sang, musik, pjat, latter og alvor.
I 6 forskellige værksteder hjælper professionelle instruktører med : sølvsmedning, jernaldersmedning, hængestolfremstilling, kreativ maling, lystfiskeri og melodisk digteri.
Vi oplever Drejø både sammen med dens beboere og fra Lars' traktorbus. Medbring gerne højskolesangbog, musikinstrument, fiskestang, stok og drømmeseng.
Ring og få tilsendt folder med udførligt program og vejledning.

Planlæggere og kontaktpersoner:
Jette Lydom, tlf. 75 581503,
Jakob Nielsen, tlf. 62 672324,
Grethe Andersen, tlf. 62 231427.


Igangsættere:

Jens Nielsen (musik),
Per Olsen (esse-smedning),
Arne Leo Larsen (sølv-smedning).

 


Kommunikation - massage - trivsel
Uge 27 (30/6 - 7/7). Vegetarisk uge

Opdag nye sider af dig selv og andre gennem kommunikation og fysik massage. Lær dig selv bedre at kende igennem alle sprogets facetter. Lad dig inspirere af kroppens sprog. Vi vil igennem øvelser, lege og spil bruge såvel det verbale som det nonverbale sprog, hvor bl.a. NLP-teknikker bliver anvendt. Ved massage og strækning af din krop kommer du i tættere kontakt med din indre kraft og styrke, med respekt for dine grænser.
Medbring 2 lagner, 1 håndklæde og massagecreme/-olie (olie kan købes på lejren).

Igangsættere:
Vibeke Pedersen, kommunikation, tlf. 62 221126,
Poul Gregersen, massage, tlf. 62 215740.

 


Familie, krop og selvudvikling
Uge 28 (7/7 - 14/7)

Denne uge kan du lære nye sider af dig selv at kende, styrke dit nærvær og din kontakt med andre - blive bedre til at være DIG. Med kroppen som udgangspunkt arbejder vi med grounding, centrering, grænser, kommunikation, impulser, ansvar, valg og handling. Mens de voksne fordyber sig, er der aktiviteter for børnene. Børnene er primært forældrenes ansvar, og størstedelen af tiden er fri til hygge og ølejrliv. Voksne uden børn er også velkomne.

Voksenigangsætter:
Anna Franciere, tlf. 65 331800.

Børneigangsættere:
Søren Ploug, tlf. 59 278476,
Tina Magaard

 


Yoga, afspænding og meditation
Uge 29 (14/7 - 21/7). Vegetarisk uge

Har du brug for mere koncentration og energi, eller trænger du blot til at slappe af? Så prøv et spændende forløb med fysiske yogaøvelser, øjenyoga, næseskylning, åndedrætsøvelser, meditativ dybdeafspænding, Yoga Nidra, koncentrations- og meditationsteknikker. Yoga berører og vækker alle dele af dit væsen, hvorved du erobrer dig selv med evner, muligheder og oplevelser. Tag gerne dit musikinstrument med.

Igangsættere:
Jens Skov, Omkarananda og Camilla Skriver
fra Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole, tlf. 33 141140.



Giv krop til din drøm.
Uge 30 (21/7 - 28/7). Vegetarisk uge

En sammenhængende uge, hvor du kan gå ud og ind. I drømmegrupperne ser vi på dine drømme ud fra meditative, kreative, kropslige og analytiske indfaldsvinkler. Medbring gerne vigtige drømme fra det sidste halvår. Etisk tavshed påkrævet. Massagen giver krop, sansning og integration. Med vægt på fordybelse og respekt for grænser, anvendes såvel kreative som blide og dybe teknikker med indblik for øje. Husk: 2 lagner, evt. 1 tæppe, olie, skrive- og tegnegrej.

Igangsættere:
Ina Sophia Ring, drømmetydning, tlf. 86 187776,
Esben Harbo, drømmetydning , tlf. 39 296950,
Kurt Jacobsen, massage, tlf. 39 295569.



Ungdomsølejr på Drejø (for ca. 16-29-årige)
Uge 31 (28/7 - 4/8). Vegetarisk uge

En uge sprængfyldt af initiativ og udfordring. Vi tilbyder gennemgående og enkeltstående aktiviteter igennem ugen :• Kommunikation • Kropsbevidsthed • Drømmecirkler • Sharing-grupper • Kraft-sang-dans • Drama • Skulpturering • Svedehytte • Musik, Bål • Spontane indslag. Aktivitetsniveauet bestemmer du selv. Ugen skal skabe mulighed for nye valg for dig i dit liv og vise veje til at åbne dig og blive livsglad. Tag akustiske instrumenter med ! Materialeudgift : 50 kr.

Igangsættere:
Kian Schmidt (28 år), tlf. 20 215966,
Gitte P. Johansen (29 år), tlf. 86 184810,
og en tredie igangsætter.

Yoga, afspænding og meditation
Uge 32 (4/8 - 11/8). Vegetarisk uge

Samme indhold som uge 29 (se ovenfor).

Igangsættere:
Jens Skov, yoga, tlf. 20 761080,
Pehr Møller, musik, tlf. 39 683266.

 

Danmarks små oaser 2001