Dette er en arkivside for en tidligere ølejr sæson. Her kan du se det nyeste program.

SKARØ 2000

Skarø ligger i det sydfynske øhav, en times sejlads fra Svendborg. Skarø er fyldt med rigtig sydfynsk idyl; stråtækte bondegårde - gadekær - markveje - fugleliv - vilde harer. Da vi har haft ø-lejr her siden 1974, er de lokale 'dus' med ølejrlivet.

Lejren ligger ugeneret. Fra lejrpladsen har du udsigt til Fyn, Tåsinge, Hjortø, Ærø og Drejø. Ud over køkkentelt og sovetelte har vi et 80 m2 telt til alle slags aktiviteter. Vi har forskelligt gøglerudstyr såsom en ethjulet cykel, kegler til jonglering, bolde, drejebænk til ler og meget mere; desuden har vi et par surfbrætter, så vi kan bruge det sydfynske øhav til andet end at svømme og fiske i.

Der kører kun få biler på øen, så selv mindre børn kan cykle rundt. Det er en god ide at tage cykler med på øen.

Børn - bål - bold
Uge 27, 28 og 29
På Skarø har vi mange år haft tradition for at lave famillielejr. Som gennemgående emne på sommerens lejre, har vi: 'børn - bål - bold'; børn er altså meget velkomne på lejren.

Vi arrangerer bondegårdstur til Aksel og Erna, der har køer, heste og høns. Torsdag aften holder vi åbent hus med kaffe og kage for øens beboere. Vi dyster i rundbold, fodbold eller volleyball eller måske underholder vi med teater, sang og musik.

Fredag holder vi oftest en fest som afslutning på ugen. Ud over de mange fælles aktiviteter har hver uge dog sit særlige tema med kyndige og engagerede igangsættere.



Lejradresse: Skarø Ø-lejr
Skarø
5700 Svendborg
Lejrtelefon: 66 221969
Færgetelefon: 62 220262.
ø-mail-adresse: info@skaroe.dk
hjemmesideadresse: www.skaroe.dk
Se på kort
Klik her


Deltagerantal: Max 60 personer - så der er god plads, men deltagerantallet varierer fra uge til uge.

Ankomst/afrejse: Lørdag. Bilen kan du parkere på Svendborg Havn - lige ved færgen. På Skarø henter vi din bagage med traktor.



 

Famillielejr, Kunst og akvarelmaling for alle
Uge 27 (1/7 - 8/7)

Igen i år en uge med akvarelmaling og anden kunstnerisk udfoldelse bl.a. skulptur og anden 'installationskunst'. Her kan alle være med. Er du begynder, har vi indkøbt papir, lidt farver og pensler, eller medbring selv de ingredienser, du skal bruge.

Kontaktperson:
Karin, tlf. 75 864877.

 

 

Famillielejr, Himmel og hav
Uge 28 (8/7 - 15/7)

Fisk med din stang. Poul og Martin (øboere) vil gerne hjælpe os med fiskesteder, og fortælle, hvad der er at gå efter.
Meget vind og vi flyver med drager. Har du en, så tag den med, eller byg en simpel drage på lejren.
Materialer kan købes for få kroner.
Resten af tiden går med hygge, bold, spil og praktiske gøremål. Dette er lejren for de unge og yngre i alle aldre. Vi er ikke hajer ud i fiskeri, men vi har det sjovt.

For yderligere information - kontakt:
Bo, tlf. 49 136386, Karl, tlf. 65 302703.




Famillielejr, Børn - bål - bold
Uge 29 + 4 dage i uge 30 (15/7 - 26/7). NB! 11 dage.

Uge 29 er Skarøs bestseller. Det er en rigtig hyggeuge. Vi spiller bold, laver bål, går på stranden, laver skattejagt, spiller backgammon, bager boller, laver gipsmasker og lige pludselig er ugen gået med alt muligt og ingenting.
I år har du mulighed for at blive på lejren til onsdag i uge 30 (26/7).Billetnet-billetten fås kun til 7 dage. Betaling for de ekstra døgn foregår på lejren. Tilmeld dig under alle omstændigheder i god tid.

Kontaktpersoner:
Helle, tlf. 39 679727 og Mads, tlf. 20 631939.




Ungdomsugen på Skarø
3 dage i uge 30 + uge 31 (26/7 - 5/8). NB! 10 dage.

Ungdomsugen er en uge med total afslapning i selskab med andre ligesindede. Aktivitetsniveauet bestemmer du selv, men volley, backgammon og gøgl er nogle af de ting, som vi kan bruge tiden til. Hvis vejret tillader det, tager vi til stranden for at bade, sole os og samle kræfter til nattens eskapader. Efter en god middag tænder vi bål og synger falske sange, mens mørket sænker sig. En god forsyning af øl og vin sikrer den gode stemning til langt ud på de små timer.
Mød talstærkt op med guitar og backgammon til en fed uge med andre muntre unge.

Bemærk: I år strækker ugen sig fra onsdag til onsdag med mulighed for forlængelse til lørdag. Billetnet-billetten fås kun til 7 dage. Man betaler for de ekstra døgn på lejren.

Se også på ugens egen hjemmeside: www.skaroe.dk/ungdom.html

Vil du hvide mere, så ring til kontaktpersonerne:

Johanne, tlf. 26 181269, Jon, tlf. 36 139070.


Danmarks små oaser 2000