Samsø 1999

Familielejr for Børn og Voksne.

(Tilmelding for en lejrperiode, kan kun foregå via BilletNet, men er du i sidste øjeblik, kan du altid ringe til lejren og høre om der er plads)

På Samsøs nordvestlige side i de fredede Ballebjerg bakker ligger vore pragtfulde lejr. Her trives alle aldersgrupper. Babyer med sut og barnevogn, bedsteforældre med børnebørn, familier med børn - store som små, og enlige med eller uden børn. Vi mødes under afslappede forhold og har ikke på forhånd noget fastlagt program. Vores materielle standard er særdeles god og vi øger den støt år efter år alt efter deltagernes ønsker. Samtidigt hører naturen omkring lejren til noget af Danmarks smukkeste - det kan ikke beskrives, men skal opleves. Og så er vejret på Samsø ofte væsentligt bedre end i resten af landet. Det fik vi bekræftet sidste sommer. Endvidere har vi fordelen af såvel vest- som østvendt strand af god kvalitet. Valget afhænger af vindretningen.

Har man først været her, så kommer man igen år efter år.
Vores erfaring viser, at samværet og naturens mange muligheder i sig selv indbyder til aktiviteter både i og uden for lejren.

Du skal også vide at vi lægger vægt på, at der er ordnede forhold i lejren, ikke mindst af hensyn til børnene. Derfor planlægger vi i fællesskab allerede lørdag/søndag, hvem der laver hvad og hvornår. F.eks. madlavning, opvask, oprydning mm. 

Aktiviteterne er for eksempel: 

• strandture med madkurv
• pragtfulde oplevelser i naturen
• aftenture med solnedgang over havet 
• boldspil og forskellige lege
• skattejagt for børnene
• sandkasse og soppebassin til de mindste 
• børne- og voksenfest
• aftenhygge omkring bålet med sang og snobrødsbagning
• godnathistorier for børn og voksne
• dejlige cykelture på øen (du kan leje, hvis du ikke har din egen). 

Kun din og dine børns fantasi sætter grænsen for udfoldelsesmulighederne. Har du et musikinstrument, ser vi gerne at du tager det med. Vi har sangbøger til alle.

Yderligere oplysninger om lejren:
Hvis du opgiver navn og adresse til BilletNet (på posthuset), vil du ca. 1 uge efter billetkøbet modtage en folder med praktiske oplysninger om bl.a. de forskellige offentlige transportmuligheder til Samsø. Hvis du har tænkt dig at komme i bil, er det nødvendigt med tidsbestilling til færgen i meget god tid.

:
Lejradresse:

Ø-lejren, Nordby
DK 8305 Samsø

Lejrtelefon: 86 596299

 


 
 
Familielejr.
Uge 25 (19/6 - 26/6)

Kontaktperson: Dorthe Aagesen: 65 312009 
 
 
 

Familielejr.
Uge 26 (26/6 - 3/7)

Kontaktperson: Dorthe Aagesen: 65 312009 
 
 
 
Familielejr.
Uge 27 (3/7 - 10/7)

Kontaktperson: Gert Møller eller Bodil Møller: 86 222225 
 
 
 
Familielejr.
Uge 28 (10/7 - 17/7)
UDSOLGT

Kontaktpersoner: Claus og Karin Kjær: 64 473039 
 
 
 
Familielejr.
Uge 29 (17/7 - 24/7)
UDSOLGT

Kontaktpersoner: Else Olsen: 32 571449 eller Chris Mereweather: 86 923885 
 
 
Familielejr.
Uge 30 (24/7 - 31/7).

Kontaktpersoner: Lars Skovenboe: 44 444490, eller Lars Jørgensen: 45 951445 


 
 
For- og efterlejr:.
Uge 21/22 (29/5 - 5/6) og uge 31/32 (7/8 - 13/8)

Vi savner arbejdskraft til at opbygge og nedtage vores lejr. Du får nogle hyggelige dage med praktisk arbejde. Rejse og kost får du selvfølgelig betalt.

 

Ansvarlige: 
Richard Hansen: 26 207929
Kai Persson: 21 731943
Lars Skovenboe: 44 444490
Claus Kjær: 64 473039

Danmarks små oaser 1999