RØSNÆS 1999


På Røsnæs er alle velkomne, som vil hygge, slappe af og have det godt med hinanden. Kom alene eller sammen med dine børn. Vi er fælles om de praktiske ting og aktiviteterne de enkelte uger, er tilbud. Tilsammen et fint udgangspunkt for samvær, nærvær og fællesskab. På Røsnæs er der også tid og ro til fordybelse i den skønneste natur.

I naturskønne omgivelser ca. 10 km fra Kalundborg ligger lejren ugenert mellem marker og skovklædte bakker, med kig til Storebælt. Lejren er et fint udgangspunkt for ture. Den nærmeste strand, der ligger ca. 400 m fra lejren, er en sten- og sandstrand. Der er badebro. Røsnæs er et af de mest tørre og mest solrige steder i Danmark.

Lejrpladsen er stor med god plads til boldspil, leg, drageopsætning og en bakke med vandrutchebane. Vi har volley og streetbasket, spil og sangbøger, sandkasse med udstyr og trækvogne til ture. Der er sauna for børn og voksne, og bad med varmt vand. Vi har tæpper til at varme ved bålet på de kølige aftener. Luftmadrasser kan lejes. Køkkenet er veludstyret med alt til såvel store middage og hyggelig natmad. Der er 500 m til Brugsen.

Tirsdag er børnedag på Røsnæs. Børnedag er en fast tradition på Røsnæs: De voksne planlægger dagen, og lejren stiller gerne materialer til rådighed for arrangørerne. På børnedagen kan der arrangeres skattejagt, vandlege, eventyrlege, bål, børnesauna og hvad man ellers har af ideer. Om aftenen er der børnefest med lækker børnemenu.

Det er let at komme til Røsnæs. Tag til Kalundborg, med tog fra København, eller med bus fra Slagelse. Fra Kalundborg kører bus 201 til Ulstrup, hvor du står af ved Brugsen, og følger vejen mod Sønderstrand. Skilte viser vej til lejren. (ca. 500 m i alt). Du er altid velkommen på Røsnæs, men de fleste kommer i løbet af lørdag eftermiddag.

Lejradresse: Røsnæs Ø-lejr
Slettenshage 9, Ulstrup
4400 Kalundborg
Lejrtelefon: 59 509352

Yderligere oplysninger: Søren og Susanne 75 341664, bedst mellem 18-20, Eja 36 772923.

Ring og få tilsendt vores folder.



Sang & Musik med en lille smule romantik
Uge 26 (26/6 - 3/7).
Ta' til Røsnæs i uge 26 på alle tiders ferie uden for meget styr på tilværelsen. Åbne sanser - føle, lege og råhygge.

Væsentlige aktiviteter som en del af lejrlivet er disse energier: Lækker mad, fællessang ved bålet, dans, gøgl, musik, gåture i omegnen, havbadning, teepee og indianerlege samt boldspil. Kom og gør denne uge til noget særligt.

Kontaktperson: Ole Friis 36 770396.



Familiehygge og fiskeri fra strand.
Uge 27, (3/7 - 10/7).
En uge med noget for de store og små, piger og drenge, blandt andet fiskeri fra strand, tilberedning af fangst, små og længere ture i naturen, drageflyvning, skattejagt, bål og popcorn, bade og dase.

Naturvejleder: Peter 59 912514
Igangsætter: Karina 48 244426 (ml. 18-20).
Regnskab: Eja 36 772923



Voksne/børn og bridge.
Uge 28, (10/7-17/7).
Vi hygger os sammen, og forbedrer det eksisterende indianertelt. Vi har materialer som frit kan benyttes, hvis du f.eks. kan lide at lege indianer. Tirsdag er børnedag, som står i indianernes tegn har du gode ideer, så tag dem med. Introduktion til bridgens forunderlige verden (3 eftermiddage med minibridge). 2 turneringsaftener for lidt øvede. Tag musikinstrumenter med vi har sangbøgerne.

Materialer: Jannie 44 441546
Bridge: Jesper 44 441546
Regnskab: Søren 75 341664



Børn i centrum.
Uge 29 (17/7-24/7).
Sammen med vores børn laver vi sjove ting og figurer: Vi snitter i træ, støber i gips og maler tingene. Og vi tager selvfølgelig også til stranden, hvor vi bader og fisker (Husk fiskestang).

Igangsættere: Gunvor 46 731104, John 98 191760
Regnskab: Johannes 64 791609



Ungdomslejr på Røsnæs.
Uge 30 (24/7 - 31/7).
 
Grib chancen- nå den klassiske 90'er uge, med volley, vandrutsjebane, bål, bal, kanon mad, midnatssol, sauna, hav af spil, pudekampe, gøgl, skattejagt go-go m.m. Der vil naturligvis være plads til/ komme forrygende bands på den interimistiske scene. Ugen er i topform til knaldgode party. Kommer I, for det gør vi!

Alder 19-29 år.
Kontaktpersoner: Louise: 33 799530 øpost: awh@post.tele.dk
Jon: 98 159199 øpost: lapskojon@hotmail.com


Vikingesmykker og andre gør-det-selv smykker.
Uge 31 (31/7 - 6/8).
Kom og lav dine egne smykker. lle kan være med. Vi benytter forskellige fletteteknikker, og laver kæder af ringe. Det er også muligt at lave afstøbninger i sølv. Kontakt venligst John, af hensyn til materialer.

Igangsætter: John 98 191760, Regnskab: Gunvor 46 731104

Danmarks små oaser 1999