Dette er en arkivside for en tidligere ølejr sæson. Her kan du se det nyeste program.



Skarø ligger i det sydfynske ø-hav, en times sejllads fra Svendborg. Skarø er fyldt med rigtig sydfynske idyl; stråtækte bøndergårde - gadekær - markveje - fugleliv - vilde harer. Da vi har haft ø-lejr her siden 1974, er de lokale "dus" med ø-lejrlivet.

Lejren ligger ugenert. Fra lejrpladsen har du udsigt til Fyn, Tåsinge, Hjortø, Ærø og Drejø. Udover køkken- og sovetelte har vi et 80 m2 telt til alle slags aktiviteter. Vi har forskelligt gøglerudstyr såsom ethjulet cykel, kegler til jonglering, bolde, drejebænk til ler og meget mere; desuden har vi et par surfbrædder, så vi kan bruge det sydfynske ø-hav til andet end at svømme og fiske i.

Lejradresse: Skarø Ø-lejr
  Skarø
  5700 Svendborg
Lejrtelefon: 62221969
Færgetelefon: 62220262


Deltagerantal: op til 60 personer - så der er god plads, men deltagerantallet varierer fra uge til uge.

Ankomst/Afrejse:
Lørdag. Bilen kan du parkere på Svendborg havn, lige ved færgen. På Skarø hentes din bagage af vores traktor. Der kører kun få biler på øen, hvorfor selv mindre børn kan cykle rundt. Det er en god ide at tage cykler med til børnene eller leje dem på øen.
Du får en rejsevejledning tilsendt efter tilmelding, hvis du giver navn og adresse til Billetnet når du køber din billet.

BØRN - BÅL - BOLD
På Skarø har vi mange år haft tradition for at lave familielejr. Overskriften er "Børn, bål og bold"; børn er altså meget velkomne på lejren.
Fælles for de 4 lejruger i år er, at aktiviteterne henvender sig til både små børn, store børn og voksne børn.
Hver uge arrangerer vi bondegårdstur til Aksel og Erna, der har køer, heste og høns. Torsdag aften holder vi åbent hus med kaffe og kage for øens beboere, hvor vi dyster i rundbold, fodbold eller volleyball eller måske underholder med teater, sang og musik.
Fredag holdes oftest en fest som afslutning på ugen. Udover de mange fælles aktiviteter har hver uge dog sit særlige tema med kyndige og engagerede igangsættere.

Skarø lystfiskeri
Uge 28 (5/7 - 12/7)

Poul og Martin, der bor på Skarø, vil i denne uge vise fiskeinteresserede børn og voksne tilrette. Der vil være mulighed for at fiske fra strand, mole, jolle eller ruse. Når havbunden gærer, ved Poul og Martin, hvor der er ål og rejer. Kontakt: Helle 31679727

Boldspil mv.
Uge 29 (12/7 - 19/7) og uge 31 (26/7 - 2/8)

I år har vi to uger med særlig vægt på boldspil. Vi spiller bold med børnene hver dag nogle timer, og hvis der er interesse for det, spiller de voksne volleyball om aftenen. Altså boldlege for de små, holdspil for de større og volleyball for de største.
Kontakt: Uge 29. Helle 31679727
Uge 31. Arne 39623961 eller Lise 42957136




Akvarelmaling for alle
Uge 30 (19/7 - 26/7)

Igen i år en uge med akvarelmaling, hvor kunstneren Morten Eriksen giver råd, vejledning og inspiration udi malerkunsten. Her kan alle også være med; er du begynder har vi indkøbt papir, lidt farver og pensler. Kontakt Bjarne 86989596

Danmarks små oaser 1997