Dette er en arkivside for en tidligere ølejr sæson. Her kan du se det nyeste program.

"Solskinsøen" Omø ligger i Storebælt 40 minutters sejlads fra Stigsnæs, sydvest for Skælskør. Øen er på 4,5 km2. og har ca. 179 venligtsindede indbyggere. Den har en pragtfuld natur og midt i al dens herlighed ligge lejrpladsen lige ved sin egen badestrand.

Lejrpladsen er godt og børnevenligt indrettet med bla. et 100m2 stort danse- og legetelt med fast gulv. Der er mulighed for at leje cykler så man kan tage på udflugt rundt på øen, fx til Omø by, til havnen eller for at se på det rigt fugleliv.

Du kan enten sove i et stort telt eller i dit eget lille telt (max 4 m2), men da antallet af små telte er begrænset, skal du meddele det til Michael 53561728, hvis du medbringer dit eget lille telt.

Hvis du vil vide mere om øen så ring til:
Birthe 42291239 eller Jørgen 44987686.

Lejradresse: Ø-lejren
  Ørevej, Omø
  DK 4230 Skælskør
Lejrtelefon: 58199163 (OBS Nyt nummer)

Deltagerantal: Op til 80 personer, men deltagerantallet varierer fra uge til uge.
Ankomst/Afrejse: Hvis du vil have din bagage kørt fra færgen til Ø-lejren, skal du tage færgen fra stigsnæs lørdag kl. 13.00.

Sankt Hans. Lys og Farver på Omø
Uge 26 (23/6 - 28/6) (5 døgn)

I år er der lejlighed til at se eller gense øen med en pensel i hånden, og til at indfange nogle af øens mange flotte motiver. Vi har ingen igangsættere i denne uge og tiden er helt vores egen. Lange dage, sol og hav, lyse nætter, bål og stjerneskær.

Kontaktperson: Charlotte 35836331.

Gøgl og musik. Total-familie -cirkus-ferie-solskinsuge
Uge 27 (28/6 - 4/7)

Vil du være jonglør, akrobat, klovn eller musiker i din ferie?

I denne uge er der cirkus for alle aldre. Vi hjælper hinanden med at lære det svære og får det hele til at se legende let ud. Rundt omkring os har vi sol, strand og dejlig natur, så der er plads til aktiviteter og afslapning efter temperament.

Sidst på ugen giver vi en forestilling for øens beboere, som hvert år glæder sig til at se hvad vi har tumlet rundt med på lejren.

Kontaktperson: Christian 31864357.

Sang, dans og musik - med et stænk af romantik
Uge 28 (5/7 - 12/7)

Tag til Omø i uge 28 - og få dit livs ferie. Lev denne uge uden styr på tilværelsen, med åbne sanser - føle, lege og råhygge. Alle unge, børn og gamle som elsker lækker mad og frisk luft, hav og græs, mødes på Omø. Sang, dans boldspil, buksevand, malerier, gåture er en del af lejrlivet. Kom og gør denne uge til noget særligt. NB; Husk sangbøger og instrumenter. Husk - at leve er at gøre hvad du ikke tør... ring og spørg:

Kontaktpersoner: Hans 62224585. Tommy 65957608.

Børn og voksne i gastronomiens tegn
Uge 29 (12/7 - 19/7)

TELEGRAM!

Til alle ferielystne store som små, unge som gamle. Kunne du/i tænke jer, STOP
Leg, papirklip, skattejagt, STOP
Andersens anderledes mad, romantik, STOP
Vi savner dig/jer, STOP
Ses vi på OMØ, STOP
HUSK din spille, STOP
HUSK AT TAGE BØRNENE MED, STOP

Kontaktpersoner: Andersen 36727256. Birthe 42291239.
Marianne 42266608. Michael 53561728.

Irsk inspiration på Omø
Uge 30 (19/7 - 26/7)

En hel uge med irsk folkemusik, sang og dans. Vi laver spændende mad, slapper af, leger med børnene, soler os og bader! Vandet er lige uden for teltdøren, børnene indenfor synsvidde.

Annette er vores inspirerende danse-instruktør og der er en del faste bænkevarmere: overbænkevarmeren Michael spiller op til dans på sin harmonika og holder check på takterne, medens de andre bænkevarmere spiller violin, guitar, fløjte, skeer eller tromme. Der er mulighed for at lære at danse helt fra grunden, blive bedre, og lave opvisning for øboerne. For musikere og musikinteresserede er der både jamsessions og mulighed for undervisning (når tiden tillader det; der er trods alt kun 7 dage i en uge!)

Kontaktperson: Michael 31249020 (efter 13/5-97 33249020)

Bøsse Ø-lejr
Uge 31 (26/7 - 2/8)

En bøsseølejr er først og fremmest en mulighed for at dele en uge af ens liv med andre bøsser i afslappede omgivelser. Vi har tænkt os at følge traditionerne fra mange års bøsseølejre, hvor vi kan fordrive tiden med harmonika, lange snakke om natten, solbruning om dagen og bajere ved lystbådehavnens idyl eller på Cafe Perlen.

Desuden skulle der være mulighed for en ustresset fortrolig snak med andre bøsser under petroleumslampens skær. Det er også tilladt ikke at lave noget som helst, men hvis man gerne vil have noget at spise, er det nok smart at give et nap med ved madlavningen. Og husk: hvis du er i tvivl om du skal tage med, er der al mulig grund til at gøre det.

Hvis du er i tvivl om noget så ring til Knud på 86184956 eller Kristen 36430401.

Danmarks små oaser 1997