Dette er en arkivside for en tidligere ølejr sæson. Her kan du se det nyeste program.

Røsnæs

Røsnæs

I naturskønne omgivelser ca. 10 km fra Kalundborg ligger lejren ugenert mellem marker og skovklædte bakker.
Lejrpladsen er stor med god plads til boldspil, leg og en bakke til vandrutschebane og drageopsætning. Der er sauna for børn og voksne og toilet- og badeforhold med udsigt til kornklædte bakker og Storebælt. Køkkenet er veludstyret til såvel store middage som hyggelig natmad.
Stranden er en sten- og sandstrand med gode muligheder for fiskeri. Den ligger 500 m fra lejren. Brugsen ligger 500 m i modsat retning.
Tirsdag er børnedag på Røsnæs med skattejagt, vandlege, bondegårdstur, eventyrlege og børnemenu.
På Røsnæs er alle velkomne, som vil hygge, slappe af og have det godt med hinanden. Tag musikinstrumenter med. Vi har sangbøger!

Yderligere oplysninger om lejren og/eller ugerne fås hos:
Eja eller Elisabet 3677 2923
Susanne eller Søren 7534 1664

Lejradresse:Røsnæs Ø-lejr
Ulstrup, 4400 Kalundborg
Lejrtelefon:5350 9352

Ankomst/Afrejse: lørdag. Men du er også velkommen som døgngæst - uden forudbestilling.


Midsommeruge

(børn og voksne)

Uge 26, 22/6-29/6

Dette er en rigtig rar afslappet, lille og hyggelig uge.
Børn og voksne sammen og hver for sig - under frie former.
NB: tirsdag er børnedag.

Naturvejleder: Anette

Natur, oplevelse og krop

(børn og voksne)

Uge 27, 29/6-6/7

En afslappet hyggelig uge med fokus på afspænding gennem leg og øvelser. Herudover tilbud om at lave oplevelses- og sanserum: "Havkongens skatkammer", "Helvedes forgård", "Alfernes danseplads" osv.
NB: tirsdag er børnedag.

Afspændingspædagog: Dorte
Igangsætter: Rikke

Indianer - naturmennesket

(børn og voksne)

Uge 28, 6/7-13/7

Hygge- og slappe af uge, hvor mange kommer igen år efter år. Vi gentager successen fra sidste år med tilbud om at lære indianerens livssyn at kende - The Medicine Wheel.
Tag med på opdagel- sesture i skov og ved vand, og vær med til at indsamle naturredskaber, bygge wigwam, lave bål, og bage snobrød m.m.
NB: tirsdag er børneindianerdag.

Vejleder og stifinder: Richard

Natur- og læderhåndværk

(børn og voksne)

Uge 29, 13/7-20/7

Hygge- og slappe af uge. Tilbud om indsamling af planter og urter til madlavning og urtecremer. Lær navnene på skovens, strandens og engens planter og på stenene fra stranden og nattehimlens stjernebilleder.
Desuden tilbud om billigt at lave læderting - både for børn og voksne.
Der bliver ture i omegnen blandt andet til Røsnæs fyr for at se den smukke solnedgang.
NB: tirsdag er børnedag.

Naturvejleder: Anette
Læderfagmand: Verner

Kropslige og kulinariske oplevelser

- i naturen (børn og voksne)

Uge 30, 20/7-27/7

Forkæl dig selv! En uge, hvor sanseoplevelser og nydelse i alle afskygninger er i højsædet. Trænger du til at have det rart i samvær med andre? Kom med til morgenløb, boldspil, lege, havbade, skønhedspleje og sang ved aftenbålet. Tag på fantasirejser sammen med os og lav mad som fryder øjet og smager ganen.
NB: tirsdag er børnedag.

Igangsættere:
Joan og Anna Dorthe

Røsnæs Ungdomslejr

Uge 31, 27/7-3/8

Musik, volley, gøgl, kaffe, bajer, party, bål, snobrød, sauna, tømmermænd, sandslotte, kropsudsmykning, skattejagt, ædetrip, sol, entertainment, natbadning, happenings, måneskinstur, gammon, lokumstømning, fodbold, madlavning, lege, strand og vandrutschebane etc.
Kommer du?? For det gør vi!!!
Du kan eventuelt ringe for nærmere info og oplysning.
Aldersgrænse: 17-27 år

Kontaktpersoner:
Jon 3183 1924
Louise 3121 0773

Trolddom og trylleri

(børn og voksne)

Uge 32, 3/8-9/8

(NB. Kun 6 døgn)

Vi nyder den trolddom og trylleri, der findes på Røsnæs. Der bliver mulighed for på korte eller længere ture at høre om læge- snapse- og trolddomsurter. Vi tager på solnedgangstur og hører eventyr.
Der bliver tilbud til børnene om fiskeri fra stranden, at finde "tryllesten" og sætte drager op.
Frem for alt hygger vi os, synger, spiller og slapper af sammen med vores børn.
NB: tirsdag er børnedag
Igangsætter: Peter


Tilbage til Aktivitetsplanen